jump to navigation

‘Helvede’ ud af Bibelen? 23. marts 2008

Posted by bibellex in Uncategorized.
Tags: , , , , ,
comments closed

Norge skal have en ny Bibeloversættelse i 2010 og i den forbindelse tages en del ord og vendinger op til revision.

Formanden for Bibelselskapet, den teologisk konservative biskop Odd Bondevik, mener at det er en anledning til at finde andre ord for ‘Helvede’: »På den ene siden har vi disse frygtelige forestillingene om et middelalderligt inferno, og på den andre side er ordet udsat for en banalisering som har tappet det for meningsindhold. I militæret snakker man for eksempel om en ‘helvedesuge’«

Odd Bondevik afviser ikke fortabelsen og fortabelsens alvor: »Der findes nogle teologiske realiteter, som hverken biskopper eller bestyrelsen i et bibelselskab har myndighed til at afskaffe: Mennesket kan fravælge Gud, og det har også konsekvenser for evigheden,« siger Odd Bondevik til Vårt Land (10.3.2008).

I Danmark har Odd Bondeviks udmelding også fået opmærksomhed. I Nyhedsavisen (11.3.2008) går biskop Jan Lindhardt planken ud og gør sig til talsmand for at afskaffe ‘Helvede’ helt: »Helvede er faktisk irrelevant, for der er ingen, der kommer i helvede. Langt de fleste præster i Folkekirken mener, at Gud en gang for alle har kastet sin evige kærlighed på os, og at han aldrig nogensinde trækker den kærlighed tilbage. Derfor er helvede et temmelig tamt sted, for der er absolut ingen levende væsener, der havner dér.« Lindhardt fremhæver endvidere, at Bibelen stort set ikke siger andet om helvede, end at det er et sted med gråd og tænders skæren.

Men at ordet ‘Helvede’ kun findes 10 gange i ny testamente, er ikke et argument for at forklejne fortabelsens realitet, mener sognepræst Henrik Højlund. »Gud og Jesus tilbyder os deres kærlighed. Men det er vores opgave at tage imod den. Vi kan vende den kærlighed ryggen, og det er det, som gør os fortabt. Vi har med andre ord et valg. Og hvis vi vælger Gud fra, så ryger vi i helvede,« siger han til Nyhedsavisen.

Kilder:

  • ‘Helvete’ ut av Bibelen?, Vårt Land, 10.3.2008
  • Vil ha debatt om «helvete», DagenMagazinet, 10.3.2008
  • Til helvede med helvede, Nyhedsavisen, 11.3.2008
  • Kirkefolk vil modernisere helvede, Kristeligt Dagblad, 22.3.2008 (kræver login)
  • Kirkefolk vil afskaffe helvede, Berlingske, 22.3.2008 (resumé af artiklen i Kristeligt Dagblad)
  • Helvede skal moderniseres, DR Nyheder, 22.3.2008 (resumé af artiklen i Kristeligt Dagblad)

Læs også:

  • Kristeligt Dagblad og “kirkefolk” spotter påskens evangelium, Augsburgske, 23.3.2008